Omsorg og nærvær skaber livsværdi i den sidste tid for uhelbredeligt syge og deres pårørende

Omsorg og nærvær skaber livsværdi i den sidste tid for uhelbredeligt syge og deres pårørende

For 3 år siden oplevede Mette Junge Grüttner at skulle tage afsked med sin mor som var uhelbredeligt syg. Mette, som dengang var småbarnsmor med fuldtidsjob og et travlt liv opdagede, at der foruden de mange praktiske gøremål og spørgsmål, der trænger sig på, når man er pårørende til en uhelbredeligt syg savnede tid til at være med sin mor og give hende omsorg igennem ro og nærvær. Det endte med, at Mette, som er uddannet sygeplejerske og siden 1998 har arbejdet med palliation, patientsikkerhed og risikovurdering i sundhedsvæsenet, søgte orlov fra sit job for at give sin mor en værdig afslutning.  Med disse dyrebare erfaringer og et blik på tid og ro til omsorg som en mangelvare i danskernes afsked med vores kære, har Mette Junge Grüttner stiftet et omsorgsbureau: Care Hero.

Tid til at være sammen om velvære som mor og datter var noget af det Mette og hendes mor, Trine, satte mest pris på og som er et varmt minde.

”Grundlæggende handler det om at støtte den uhelbredeligt syge og de pårørende i sammen at gøre den tid, der er tilbage, tryg og mindeværdig. I Care Hero uddanner vi os til at være dem, der forener familien og gør forberedelsen af døden så naturlig som muligt.

Mette giver et eksempel fra sit arbejde som omsorgshjælper for en kvinde på 65 år, som skulle forberede sin sidste tid sammen med sine to voksne sønner. Sønnerne var meget forskellige i deres måde at forholde sig til, at deres mor skulle dø og hvordan de kunne være en del af hendes rejse mod livets slutning. Mette inviterede kvinden og hendes sønner ind i rummet og talte med dem om det levede liv, hjalp med at formulere en ønskeliste for når tiden til at forlade livet kommer. “I mit arbejde med at forberede familien på afskeden forsøger jeg altid at gøre døden så inkluderende for familien som muligt.  Jeg er i baggrunden, jeg er deres sikkerhedsnet både når det gælder det sundhedsfaglige og det eksistentielle, spørgsmålene om ånd eller sjæl.  Jeg gør meget ud af at fortælle den, som skal dø og de, som er omkring, hvad der sker, når kroppen og sjælen danser med døden, hvordan ser det ud, hvordan det lyder, hvordan det mærkes.”, fortæller Mette Junge Grüttner.
En omsorgshjælper fra Care Hero støtter hele familien i den svære tid og tager sig af alt lige fra behovsafklaringen til øget livskvalitet og hvad der for den enkelte som skal dø og de omkring, kan give fred i sindet og gøre, at man ikke behøver frygte døden.

Forskellen på de professionelle, man møder i sundhedsvæsenet, og en omsorgshjælper fra Care Hero, er at vores ydelse er en helhedsorienteret sygepleje som både består i praktisk håndværk med specialiseret viden om at lindre og pleje i tiden frem til døden og åndelig omsorg som er støtte til det mentale, følelsesmæssige og spirituelle forberedelsesarbejde for den døende og dem omkring. Vi har et bredt netværk af kontakter, så vi kan hjælpe familien med planlægningen af den forestående død inklusive ønsker til begravelse, mindehøjtidelighed og en række følsomme beslutninger, så som om de pårørende vil være med til at ordne deres kære, når døden har banket på. Alt sammen spørgsmål som kan være med til at lette den sidste tid.

Med inspiration fra sundhedsvæsenets omsorgsgivere

For Mette Junge Grüttner handler det ikke om at skulle konkurrere med de som yder en stor indsats for døende og deres pårørende i det etablerede sundhedsvæsen. ”Care Hero er tænkt som det ekstra, som nogle familier får brug for, både fordi de som jeg dengang med min mor oplevede, at der ikke var tid og ro til det nærvær jeg havde brug for at min mor fik. Jeg kunne godt selv have brugt en omsorgshjælper til at støtte mig og min familie i at være der mest muligt som familie og ikke så meget som praktiske hjælpere. Det er mine egne erfaringer der gør, at jeg har valgt at supplere tilbud i sundhedsvæsenet med Care Hero, som primært er tænkt for de, som ønsker at den sidste tid skal være i eget hjem”.

”Hvis jeg skal pege på, hvad det vigtigste vi yder i Care Hero, så er det den omsorg der ligger i at være opmærksom på den uhelbredeligt syge og de pårørendes eksistentielle spørgsmål med et blik på de ressourcer, de har trods sygdom og fortvivlelse. Vi lytter til livshistorien og værdierne, fordi vi har mere tid og har trænet os i at kunne balancere mellem væren og handlen. Vi omfavner de eksistentielle behov, spørgsmål og problemstillinger. Alt det, der ofte ikke er tid til, men heller ikke altid faglig opmærksomhed på i den etablerede sygepleje”, slår Mette Junge Grüttner fast.

Du kan læse mere om Care Hero og om bogen på www.carehero.dk.

Artiklen er skrevet af Annika Lion Kristensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...

Care Hero
Mette Junge Grüttner
info@carehero.dk
Tlf. 42 41 26 47

Copyright CareHero © All Rights Reserved.

Lidt sødt til pausen? Vi har opdateret vores persondatapolitik så den lever op til de nye EU-regler. Carehero.dk anvender desuden cookies til at huske indstillinger, statistikker og målretning af annoncer.